I gennem mere end en halv menneskealder har Lindholt´s Fourniturehandel betjent den danske urmager- og guldsmedebranche.
Det var den nuværende ejer, Jens Peter Lindholt´s far, der i 1953 startede firmaet. Han var selv urmager, og ansat i en forretning i Randers, da han fik lyst til at blive selvstændig. Firmaet udviklede sig hastigt, og i de seneste mange år har vi holdt til i et industrikvarter i Randers.
Vore kunder er Ur- Guld- Sølv- Optik- og Fotobranchen, desuden leverer vi også værktøj og reservedele til diverse Universiteter, Tekniske skoler, Forskningscentre, Reklamebranchen og Finmekaniske virksomheder i både Danmark, Færøerne, Grønland, Norge, Sverige og Island.
Vi er certificeret leverandør af værktøj til SAS, Søværnet og forskellige industrier og er autoriseret forhandler af ROSENDAHL TIMEPIECES COPENHAGEN reservedele, ENERGIZER batterier, HAGERTY guld- og sølvpudsemidler, JUNGHANS urværker, SCHATZ skibsure og PROXXON finmekanisk værktøj, desuden forhandler vi produkterne fra BERGEON, HOROTEC, WITSCHI, AF Switzerland, ELMA, CK, MOEBIUS, FONTAX o.m.fl.
Vi importerer reservedele, urværker, værktøj, batterier, tænger og diverse maskiner til urreparationer fra hele verden, og vi ligger inde med et komplet lager af reservedele til stort set alle ure.
Reservedelene kommer hovedsageligt fra Schweiz, men også i mindre omfang fra Tyskland, Japan og øvrige Østen.
Desuden er den årlige messe i Basel kaldet BASELWORLD, en god inspirationskilde, her henter vi ofte en nyhed der gør arbejdet lettere for urmagerne. Det er ikke revolutioner, der forventes, for urmagerbranchen er kendt for traditioner, men ny teknologi vinder hele tiden indpas her, omend håndværkstraditionerne bevares.
|